Efterårsturen går denne gang til Trafikmuseet i Odsherred og Ludvig Holberg Museum på Tersløsegård.
I det hyggelige pakhus på Hørve Station ligger Odsherreds Trafikmuseum, hvor vores guide skal fortælle historien om den kollektive trafiks udvikling og historien om de 2 lokale private jernbaners historie tilbage fra åbningen i 1899 og 1901.
Mætte af indtryk og med snigende sult kører bussen os til Holbæk, hvor vi på Cafe Svanen får serveret wienerschnitzel ”med det hele”. Drikkevarer er for egen regning. Der er god tid til at nyde maden, men vi skal dog også videre.
Næste stop er Ludvig Holberg Museum på Tersløsegård ved Dianalund. Her skal vi høre, om Ludvig Holberg også lavede andet end af skrive komedier! Ved museet deles vi op i 2 hold. Mens det ene hold ser museet og bliver klogere, drikker det andet hold kaffe ved bussen og vice versa.
Vi forventer at være hjemme i Frederikssund igen ca. 17:30.
Pris for turen inkl. frokost, men uden drikkevarer, er 425 kr. pr. person. Betalingsfrist er den 23. september.
Indbetales på Mobile Pay 67268 eller på konto:
2670-0440247127. Mærk betalingen med dit navn.
Tilmelding senest den 20. september til:
Søren Skov på tlf. 21642623 eller på e-mail sorenskov@mail.tele.dk