undefined

Onsdag den 21. oktober 2026 kl. 19:30

 

Lars Oskan-Henriksen

Kom med ved hofferne, under dynerne og op på skafottet

Aftenens foredragsholder er er forfatter og historiker Lars Oskan-Henriksen.

Monarkiernes reaktion på normbrud har historisk været alt fra tvangsægteskaber, indespærring og henrettelser til en forbavsende vilje til pragmatisme.

Med både historisk dybde og et nutidigt perspektiv tager Lars Oskan-Henriksen tilhørerne med på en rejse ind i en verden af magt, kærlighed og kamp. Der har været lige så mange mennesker med queer-identiteter ved hofferne som i resten af samfundet, men livsbetingelserne var meget, meget forskellige.

Lars Oskan-Henriksen giver med afsæt i bogen ’Kongeligt queer’ et indblik i 39 bemærkelsesværdige royale liv, der har udfordret normerne i de europæiske kongehuse gennem tiden.

Lars Oskan-Henriksens store styrke ligger i hans evne til at kombinere solid research med let engageret formidling. Han fortæller hverken tørt akademisk eller sensationslystent, men finder en balance mellem viden, ironi og varme.

Mød op i Elværket og hør de spændende historier.

Kulturhuset Elværket

Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Der er gratis kaffe/te i pausen.

Øl og vand kan købes i caféen kontant eller på MobilePay.

Gratis adgang for medlemmer. 

50 kr. for ikke-medlemmer. 

Bliv medlem ved indgangen og kom gratis til foreningens foredrag. Prisen er kun 160 kr. for parmedlemskaber og 100 kr. for enkeltpersoner.