

Onsdag den 22. oktober 2025 kl. 19:30
Jan Vogel
Jeg voksede op på børnehjemmet ”Skovlyst” ved Jægerspris Slot
Aftenens foredragsholder er forfatter og tidligere radiovært Jan Vogel.
Jan Vogels mor var blot 23 år, da hun fik ham. Hans far var aldrig inde i billedet, og da moderen ikke selv kunne tage sig af ham, blev Jan sendt direkte på børnehjem i Jægerspris. Han var da kun 10 dage gammel og lige udskrevet fra fødeafdelingen.
På børnehjemmet i Jægerspris voksede han op blandt andre børn, og så dem alle, en efter en, blive hentet hjem til deres familier igen. Hans egen mor kom dog aldrig tilbage efter ham.
Jan var ni år gammel, da hans mor blev gift igen. Han var sikker på, at så ville hun komme og hente ham, men det skete aldrig. Hun ville starte på en frisk, og hendes nye mand ville ikke kendes ved ham og hans søster, de var jo hans mors uægte børn.
Jan var på børnehjemmet til han blev 17 år.
Jans foredrag fortæller åbent og ærligt om en barndom med massive svigt, hvor indfølende og anerkendende opmærksomhed fra voksne mennesker var en sjældenhed.
Foredraget handler også om, hvordan han med stort besvær og hjælp fra sin samlever Hanne klarede skærene i ungdomsårene og voksenlivet frem til i dag, hvor han er far til to voksne børn, som frekventerede deres barndom og ungdom i en kernefamilie.

Kulturhuset Elværket
Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund
Der er gratis kaffe/te i pausen.
Øl og vand kan købes i caféen kontant eller på MobilePay.
Gratis adgang for medlemmer.
50 kr. for ikke-medlemmer.
Bliv medlem ved indgangen og kom gratis til foreningens foredrag. Prisen er kun 160 kr. for parmedlemskaber og 100 kr. for enkeltpersoner.