undefined

Onsdag den 11. februar 2026 kl. 19:30

Palle Sørensen

Arkæologiske fund i Vinge

Aftenens foredragsholder er museumsinspektør fra Roskilde Museum (ROMU).

I forbindelse med anlæg af byen Vinge, herunder S-togsstationen, er der gjort særdeles mange interessante fund.

Arkæologerne opdagede, at hele Vinge-området er en del af et større anlæg, der har været et samlingssted, hvor stenalderfolket har mødtes år efter år. Anlægget har haft en stor betydning i den yngre stenalder, og de har gravet store gruber, som er blevet dækket til hvert år. Museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen udtaler, at gruberne er gravet med træspader, så det har taget lang tid.

Udover fund af mange genstande, har arkæologerne også udgravet et af de største bondestenalderhuse der er fundet i Danmarks historie. Blandt de mange genstande er der et særdeles velbevaret øksehoved fra stenalderen. Øksehovedet er fra ca. 2.800 år f.v.t. og er så flot, at man regner med, at det er lavet som en offergave til guderne. Arkæologerne har også fundet spor fra et bronzealderhus.

De forskellige fund viser, at der har været mennesker i området helt tilbage i jægerstenalderen for over 10.000 år siden.

Selvom Vinge må betragtes som en by under opførelse, viser de arkæologiske fund at fortiden, nutiden og fremtiden er fint repræsenteret i den nye by.

Det er umuligt at nævne alle de spændende fund her, så kom og høre foredraget om Vinges fortid med museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen fra Roskilde Museum (ROMU).

Kulturhuset Elværket

Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Husk at medbringe kaffe eller lign. til pausen.

Øl og vand kan købes i caféen kontant eller på MobilePay.

Gratis adgang for medlemmer. 

50 kr. for ikke-medlemmer. 

Bliv medlem ved indgangen og kom gratis til foreningens foredrag. Prisen er kun 160 kr. for parmedlemskaber og 100 kr. for enkeltpersoner.