undefined

Onsdag den 20. november 2024 kl. 19:30

Simon Kratholm Ankjærgaard

Historien om de små 30.000 dansksindede sønderjyder der kæmpede på tysk side under 1. verdenskrig

Fortællingen om danskere på tysk side under 1. verdenskrig: "Med Sind og Sjæl flaaet og sprængt i Stumper og Stykker". Aftenens foredragsholder er journalist, forfatter og moderator. 

Små 30.000 dansksindede sønderjyder kæmpede på tysk side under 1. verdenskrig. 6.000 kom aldrig hjem igen. Og blandt de, der gjorde, kom tusindvis hjem med ar på sjælen. Én af skæbnerne var Rasmus Christian Petersen. Han hængte sig 30 år efter krigens afslutning – som offer for et sind, der var blevet sønderrevet i de nordfranske skyttegrave og over tabet af sin bror, som også deltog i krigen.

Simon fortæller historien om sin oldefar, der aldrig blev den samme efter mødet med krigens rædsler. Det er også fortællingen om de mange sønderjyder, der kæmpede på tysk side, om deres oplevelser, deres tab og deres kollektive krigstraume. Det er den lille historie i den store – og omvendt.

Kulturhuset Elværket

Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Husk at medbringe kaffe eller lign. til pausen.

Øl og vand kan købes i caféen kontant eller på MobilePay.

Gratis adgang for medlemmer. 

50 kr. for ikke-medlemmer. 

Bliv medlem ved indgangen og kom gratis til foreningens foredrag. Prisen er kun 160 kr. for parmedlemskaber og 100 kr. for enkeltpersoner.