Erik Menveds borge

Artiklen er fra medlemsblad nr. 2 i 2009, 32. årgang

Forfatter: Knud Sørensen

Kong Erik d. 5. Glipping døde Sct. Cecilie Nat (natten mellem 21. og 22. nov.) 1286 i Finderup lade gennemhullet a spyd. Han blev begravet i Viborg Domkirke som den eneste konge, der er begravet der. Skylden for mordet blev lagt på en flok stormænd, der alle blev dømt fredløse. Hans søn Erik d. 6. Menved blev konge. Erik Menved var ærgerrig med store erobringsplaner, så han førte krige mod Sverige og ikke mindst mod Nordtyskland.

Krige koster penge, mange penge, så han brandbeskattede bønderne samt startede pantsætningen af dele af landet til udenlandske fyrster. Bønderne blev naturligvis utilfredse med kongens voldsomme skatteudskrivninger, de begyndte hurtigt at organisere en opstand mod ham.

Stormændene var skattefrie mod at yde krigstjeneste  hvilket de i øvrigt kunne købe sig fri af ved at stille en anden, som oftest blev det en af bønderne. Men stormændene mente desuden, at når de ydede krigstjeneste, burde de også deltage i landets ledelse. Det forsøgte kongen at hindre og skaffede sig derved også stormændene på halsen.

Om det nu var stormændene der sluttede sig til bøndernes opstand elle omvendt får så være. At det lykkedes for oprørerne at yde så stor modstand kan også skyldes, at riget landeværn også deltog i opstanden enkelte steder. Der var for alvor lagt op til oprør i Danmark, og det startede så småt på Sjælland, men omkrig 1313 brød det rigtigt ud i Midtjylland. Kongen måtte sikre sig og startede borgbyggerier flere steder. Officielt hed det sig for at værne landet grænser, men ingen var i tvivl om, at det især var for at kue de oprørske bønder og stormænd.

Danmark på Erik Menveds tid.

Rester efter Erik Menveds Bygholm.

Kongeborge ved Erik Menveds død.

Erik Menveds og dronning Ingeborgs gravplade i Sct. Bendts Kirke i Ringsted.

Efterhånden var der så mange oprørere, at de kunne dele sig i mindre afdelinger, og faktisk lykkedes det for en gruppe af oprørere at slå en af kongens hære på flugt ved Kolding. Glæden blev dog kort, for kongen hyrede en tysk hær af lejetropper, den slog jyderne ved Horsens.

Gennem forskellige klosterårbøger kan vi følge det efterfølgende retsopgør. Vi kan også høre kong Eriks udlægning af sagen:  ”Oprørerne skal tvinges til at indrømme, at de var blevet vildledt af onde mennesker, som fik dem til at sætte sig op mod kongen”, siger Erik.
Oprørerne blev fradømt liv og gods, men de beder om kongens nåde. Erik påbyder dem at angive deres hovedmænd, samtidig får de en høj strafskat, desuden skal de lægge arbejdskraft til, når kongen skal bygge borg i deres område.

Eftertiden har kaldt disse borge for ”tvangsborge”, som udelukkende havde til formål at holde bønderne i ro. Sjællandske krønike skriver:  ” Han byggede nye borge og forstærkede de gamle, og på den måde betvang han de jyske bønders stivsind”.

Det er faktisk muligt gennem forskellige middelalderlige årbøger at finde frem til hvilke borge, der har været tale om. Vi kan læse om fæstningsbyggerier i Horsens, Kalø, Viborg og Ulstrup, mens der i Kolding er tale om forstærkninger af den eksisterende fæstning. I Ribeårbogen kan man også læse om bøndernes oprør, men her nævnes Kalø overhovedet ikke. Essenbæk klosterårbogen skriver, at Kalø blev nedrevet. Det volder ikke større besvær at lokalisere Kolding, Viborg, Horsens og Kalø, men Ulstrup har det været sværere at stedfæste. Ifølge Ribeårbogen ligger Ulstrup ved Limfjorden, men det, der nu hedder Ulstrup, er en herregård mellem Randers og Viborg, den ligger altså ikke ved Limfjorden.

I nærheden af Struer ligger en landsby ved navn Volstrup, den ligger lige ved Limfjorden, så der kan være tale om den. Ulstrup og Volstrup er et fedt, dengang tog man det ikke så nøje med retstavningen. Formentlig blev borgen allerede skænket til Ribebispen under Erik Glipping, eller den blev bygget af bispen for Erik Glipping. Senere, i 1400-tallet, blev den kaldt Olstorp. Der er fundet murrester på en nu fjernet højning i nærheden af Volstrup. De andre tre borge er man ikke i tvivl om hvor lå, de er alle bevaret – omend kun som ruiner. Kalø var langt den største fæstning, den lå ikke ved Århus, selvom det nok var den by, man skulle holde øje med. Over land til Århus var der ca. 25 km. og en hær herfra skulle gå/ride langs vigen til Århus. Men ved at sejle over Kalø Vig var der næppe mere en 18 – 20 km, og netop i starten af 1300-årene var man i  færd med at forbedre flåden af kogger (fladbundede skibe), så det har været let for soldaterne fra Kalø at sejle tæt op på kysten ved Århus. C. M. Schmidt har udgravet på Kalø og påvist murrester under de nuværende mure, det menes at være rester af Erik Menveds borg, Schmidt fandt. Hvis den har være nedrevet, som Essenbækbogen skriver, er den hurtigt bygget op igen. Bygholm ved Horsens har man også helt styr på hvor har ligget. Resterne af den ligger i en park tæt ved det nuværende 1700-tals Bygholm.

Borgholm ved Viborg har ligget ved Nørresø, og søen herfra har leveret vand til det gamle Borgholms voldgrave. Med det resultat, at man på grund af opstemningen af søens afløb, oversvømmede de lavest liggende jorde, så folk måtte flytte derfra. Der har været udgravet i slutningen af 1800-tallet, men man var ikke sikker på om de murrester, der blev funder, var fra Erik Menveds tid, man hælder mere til, at hans borg var af træ, som man på udgravningstidspunktet ikke var så god til at påvise spor efter.

Ikke langt fra Viborg lå også i starten af 1300-tallet en anden fæstning, Hald. Kunne to borge enes så tæt ved hinanden? Måske blev Borgvold nedrevet omkring 1320. Herom siger kilderne ikke noget. Det har måske også spillet ind, at Landstinget lå i Viborg. Så borgen har ikke haft så stor handlefrihed på det sted. Borgene ved Viborg, Horsens, Volstrup og til en hvis grad også Kalø har været ret ens i opbygning, men Kalø var meget større en de andre. Udgravninger før år 1900 havde ikke den standard, som udgravninger har i dag, man gravede f.eks. ikke altid helt til bunds, hvilket måske vil være en fordel, hvis der skal graves igen.
Kolding borg, eller Koldinghus som den hedder i dag, er anlagt af Erik Glipping i 1268. V-fløjen og noget af N-fløjen er ombygget af Erik af Pommeren i 1400-tallet. Chr. 3. ombyggede Koldinghus til et slot i 1547 – 53. Og Chr. 4. opførte det store tårn i 1598 – 1603. Under de spanske troppers indkvartering i 1808 brændte slottet. Fra 1972 – 94 restaureredes Koldinghus. Der har været museum siden 1892.

Erik Menved døde i 1319 og blev begravet i Sct. Bendt’s kirke i Ringsted. Han efterfulgtes af sin søn, Christoffer 2., som måtte underskrive en benhård håndfæstning, der bl.a. indeholdt forpligtelse til at nedrive alle nørrejyske tvangsborge med undtagelse af Ribe, Kolding og Skanderborg. Kalø nævnes ikke. Herved fratog stormændene kongen de vigtigste muligheder for at regere landet udenom dem.