Frederikssund under besættelsen

Tyske tropper angreb Danmark tirsdag d. 9. april kl. 4.15 om morgenen.  I Frederikssund blev man opmærksom på de mange flyvere der fløj over byen. De havde angrebet Værløse Flyvestation. På posthuset havde Oluf Brangstrup Olsen morgenvagt. Hans tanker var den morgen, at nu var det vores tur. På Engtoftevej satte tømmermester Schæffer flaget op i anledning af datteren Birtes fødselsdag. Det blev dog hurtigt taget ned igen da en nabo fortalte at tyskerne havde angrebet landet. Lærer Filtenborg fra Realskolen havde ikke radio og hørte først om hvad der var sket på vejen til skolen. Han overvejede flere gange at vende om men fortsatte. På skolen fik den kommunistiske forfatter Martin Andersen Nexøs to børn lov til at tage hjem. Om aftenen træder påbud om mørklægning i kraft. Der kom ikke tyske tropper til byen med det samme. Først i slutningen af juli får  Indkvarteringskommissionen besked på at skaffe plads til ca. 140 mand. De ankommer i starten af august. Det er kampvante tropper , og deres ankomst markeres med en parade på Torvet. De indkvarteres på Kalvøen og rundt i byen. De er i byen frem til april måned 1941.

Operation Barbarossa, det tyske angreb på Rusland indledes den 22. juni 1941 Det får også betydning for danske statsborgere.  For på denne dejlige solfyldte søndag morgen udkommanderes deet danske politi til at indlede jagten på de danske kommunister. I Frederikssund afhentes formanden for Tømrer-Snedkerforbundet Martin Bjørner i Færgelunden og Martin Andersen Nexø. De indsættes i arresten på Torvet. Herfra overføres de i august måned til Vestre Fængsel. Det udløser voldsomme protester at Andersen Nexø interneres. Han løslades i september pga. sygdom. Bjørner interneres sammen med de øvrige kommunister i Horserød lejren.

DNSAP arbejdere overfaldes

Gården Egelund overtages af DNSAP og den indrettes de næste måneder til LAT Lejr for unge piger. Lands Arbejds Tjenesten skole var for unge piger som skulle lære huslige sysler og at blive gode husmødre.. Arbejderne på skolen bliver chikaneret  når de kommer til byen. De overfaldes en aften hvor de har været i Park Bio, byens nye biograf, af en flok unge mennesker. Hold 1 ankommer i oktober og er der til april 1942, sidste hold menes at have været på skolen i 1943. 

Borgerne har også en hverdag og til den hører også fest.  Men i starten af 1942 vil Byrådet gerne begrænse de mange baller, og politmester Harck udtaler: Nu har vi fået en ny musikform, jazzen – jeg forstår den ikke, men ungdommen ynder den. Antallet af baller begrænses en kort periode men sagen glider stille ud. 

Den 7. maj afholder DNSAP mindeappel på Jernbane-hotellet. Stort møde med indmarch med faner, tale af formand Frits Clausen og afsluttende kaffebord. Efter mødet er der stort slagsmål i gaderne, da unge fra byen overfalder mødedeltagerne der er på vej hjem. Der tilkaldes politi fra flere politikredse og der anholdes 48. Sagen kommer for retten i august. Flere af deltagerne idømmes fængselsstraffe. DNSAP fik sine første medlemmer i byen i 1937, de sidst indmeldte kom i 1943.

Morten Nielsen, den unge kunstner, får kontakt til det illegale kommunistiske parti via nogle tømrere på skibsværftet og arbejdere på FIOMA. Eigil Mehr får fra kontakter i Hillerød besked om at starte arbejdet med finde nogle der vil deltage i illegalt arbejde. Filtenborg, som er formand for Konservativ Ungdom, fortæller at der blandt medlemmerne også er et ønske om ”norske tilstande”, altså en aktiv modstand mod besættelsesmagten. Svend Aage Jensen, idømmes 11. december 2 måneders fængsel for uddeling af det illegale ”Land og Folk”.

I starten af året starter uddelingen af bladet ”Kureren” også i byen.  En af bladets finansielle støtter er Holten Lange. A. Filtenborgs sikrer sig sin kones tilladelse, inden han tager kontakt til to gode konservative venner O. Nielsen og K. Olsen, og de tre begynder at danne grupper der bruges til uddeling af blade. Hen over sommeren får de kontakt med E. Mehr og M. Nielsen, og der indledes et samarbejde mellem de konservative og kommunistiske grupper. Der kommer instruktører og de første våben fra Hillerød  Der forsøges sabotage mod skibsværftet der siden 1941 har repareret tyske skibe. Sabotagen mislykkes da en lidt for ivrig deltager pøser for meget olie på lunten.

Natten mellem den 8/9. maj opdager brandvagterne i vandtårnet, at der er brand i FIOMAS bygninger i Kirkegade. Alarmen går. Desværre skal de fleste brandfolk alarmeres ved at der cykles rundt og bankes folk op, brandvæsenet fra Roskilde kører forkert, og der er ikke meget vand i åen så vandtrykket er for lavt. Branden truer i løbet af natten flere huse. Støbehallen og modelafdelingen nedbrænder. Branden konstateres hurtigt påsat og Rejseholdet tilkaldes. Et par dage efter anholdes Gunner Taarup. Efter flere dages efterforskning efterlyses Svend A. Jensen. Der udloves en dusør på 1000 kr. Svend A. Jensen anholdes efter nogle uger, muligvis pga. af en stikker, og indsættes i arresten på Torvet. En mørk og regnfuld i august flygter han, efter at have savet tremmerne over med en indsmuglet fil, og går under jorden i Helsingør.

Den 29. august siger den danske regering nej til tyskerne og gik af. For de aktive frihedskæmpere var det de havde ventet på. Der indføres undtagelsestilstand, hæren og flåden interneres. De soldater der et par dage før er ankommet til Jægerspris lejren, forsøger at komme til Holbæk for at kæmpe der, men stoppes og sendes til kasernen i Næstved. Blandt dem er flere der senere skal få stor betydning i frihedskampen og flere af dem betaler senere den højeste pris for det

Sangforeningens formand Eisenhardt udtaler at så længe undtagelsestilstanden gælder vil der ikke blive sunget. Den 2. oktober begynder jagten på de danske jøder og de jøder er er flygtet hertil. Telefonbestyrerinde Fr. Rosalie Elsass, må også afsted. Familien Elsass har været i byen siden 1827

Dyrlæge Petersen hjælper Werner Braun, hustru og deres 6 mdr. gamle datter med at gemme sig et par  dage, hjælper dem derefter videre til Signe Prytz på Stiftelsen. Hun sørger for de kommer til København og d. 10 oktober kommer de til Sverige.  Herreekviperingshandler H. C. Hansen skriver d. 5. i sin dagbog: Jøderne stikker i hundrevis af til Sverige. Hele verden fordømmer tyskerne.

Bob og John, dæknavne for de to sabotører fra gruppen Holger Danske, der om natten har sat brandbomber på Lillerød Savværk ankommer d. 30 oktober 1943 til Frederikssund. De spiser frokost på en restaurant nær havnen, og går derefter ud på Kalvøen. Her spilles fodbold og ingen bemærker de to der slentrer rundt om Kalvøpavillonen. De bryder ind, sætter 8-10 brandbomber op, åbner nogle vinduer for at skabe træk, og forlader byen. Kl. 17 bryder pavillone i brand, og da det er en træbygning får ilden hurtig fat. Brandvæsenet konstarer hurtigt at bygningen ikke kan reddes. Det blev ikke efterfølgende opklaret om tyskerne havde planer om at bruge pavillonen.

Arbejdet med dannelse af grupper bliver forsat. Der er kontakt til København, med amtsledelsen i Hillerød, og grupper i Horsherred, bla. Marboes på Strandgården. Filtenborg bruger lokaler på Real-skolen om aftenen til våbeninstruktion. Der oplagres benzin og der kommer våben fra ned-kastninger omkring Hillerød.  En nat er det ved at går galt da en generatorbil har svært ved at køre. Den er lastet med benzin som er stjålet i Hornsherred. På Færgevej forsøges den stoppet af politi og C.B.  Den kommer forbi og efterlades på havnen. Benzinen oplagres hos vognmand Oluf Larsen. I samarbejde med nogle Holger Danske folk afhentes benzinen ved et hold-up og køres bort på en hestevogn.  Sommerne præges af strejker landet over. Den 19. september bruger tyskerne igen en falsk alarm, denne gang arresteres politiet. Her i byen lykkes det alle betjente at komme under jorden.  Der trykkes illegale blade, fra novenber 1944, det lokale ”Frederikssund Kureren”. Der udarbejdes lister over lokale DNSAP medlemmer og folk der samarbejder med tyskerne.  

Birkedal gruppen, en af de værste terrorgrupper, kommer i november til Hillerød. Et kvindeligt medlem får, med løfte om våben, lokket et medlem af én gruppe i byen i baghold. Under tortur opgiver han nogle navne, herunder bylederen. Derefter starter en oprulning af hele ledelsen i amtet. Natten mellem den 21/ 22. november hamrer det på døren hos familien Filtenborg. Han arresteres, huset gennemsøges, men de gemte våben i hønsehuset bliver ikke fundet. Derefter hentes O. Nielsen  og E. Mehr. Byledelsen er væk.  I Vestre fængsel møder de tre fra byen de arresterede fra Hillerød. Mange er dem er frygteligt medtaget af tortur, pisket med kobberledninger, brændt med cigaretter og negle revet af.  Efter lidt besvær med at genetablere kontakten mellem grupperne, som af sikkerhedsgrunde ikke kender hinanden, bliver Morten Nielsen og Knud Olsen ny ledelse i byen.

De tre anholdte føres efter nytår til Frøslev lejren og kommer med den sidste store transport til KZ- lejren Dachau.

Besættelsen går ind i sit femte år. Endnu en lang og kold vinter, rationeneringsmærker på brændsel har svært ved at slå til. Der mangler efterhånden alt. Højeste dagspriser på hår, ben, tarme, hare-katte og vildtskind købes. Men skiføret trækker turister til byen. Toge og busser har svært ved at komme igennem snedyngerne. Fjorden er frosset til.

Den 15. januar er den nye amtsleder, E. Truelsen og hans næstkommanderene H.N. Petersen, dæk-navne Tom og Dalle, til møde i København. Her får de udleveret en beskrivelse og advarsel mod de 2 kvinder der menes at have været med til oprulningen i Hillerød. Tom og Dalle kommer sidst på dagen til byen og opsøger Morten Nielsen og fortæller ham om advarslen. Morten Nielsen kan fortælle at en kvinde der passer på beskrivelsen har indlogeret sig på Hotel Isefjord og har ifølge bladhandler Jacobsen forsøgt at få kontakt med lokale folk. Gennem et vindue i baggården bag Jacobsens kiosk kan de se kvinden og de er ikke i tvivl om at det er hende der advares imod.  En lille gruppe tager opstilling i en port i Østergade, og da kvinden kort efter kommer forbi affyres der 4 skud mod hende. Hun synker omkuld, men hjælpes ind i en taxi og køres til hospitalet på Lundevej. Her opereres hun for skudsskader i maven og den ene nyre fjernes. Dagen efter afhentes hun og køres til det tyske lazaret på Nyelandsvej i København. Her dør hun d. 19 januar. En farlig stikker er likvideret og faren var afværget.

Efter nogle uger bestemmer Birkedal sig for at hans kæreste skal hævnes.