Foredrag: Onsdag den 17. april 2019 kl. 19:30

Mikkel Plannthin

For Danmarks frihed. Danskere i de allierede luftvåben under 2. verdenskrig

Foredragsholderen er Mikkel Plannthin, der er forfatter til bogen ”For Danmarks frihed” om den danske deltagelse i 2. verdenskrig - på allieret side.

Den danske hær og marine, herunder de to værns luftstyrker, måtte overgive sig stort set uden kamp den 9. april 1940. Kun over Værløse kom det til træfning i luften. Et dansk fly blev skudt ned og to danske officerer blev dræbt. Ikke alle accepterede som bekendt det officielle Danmarks overgivelse. På rekrutteringskontorer over hele verden meldte i alt ca. 1.000 danskere meldte sig til de allierede styrker. Heraf meldte flere end 250 sig til tjeneste i de allierede luftvåben.

Fra Europa over Nordafrika, Mellemøsten, Indien og Burma til New Guinea, Australien og Japan var der danskere i luften såvel som på jorden. Nogle var flygtet efter den tyske besættelse for at kæmpe, andre var med besættelsen blevet afskåret fra at hjemme hjem, og endnu andre var danske i udlandet, der valgte at kæmpe for Danmark. Mikkel Plannthin har i mere end 15 år kortlagt danskernes indsats og fortæller med udgangspunkt i sin bog, For Danmarks ære, om den danske deltagelse, der talte flere end 3.000 operative togter mellem 1940 og 1945.

Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund. Find vej her.

Husk at medbringe kaffe til pausen.

Pris: Gratis adgang for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer.