Foredrag: Onsdag den 28. oktober 2015 kl. 19:30

Knud B. Christoffersen

Huse og mennesker i Frederikssund

Rigtig mange mennesker lægger megen energi i at finde frem til deres slægt. Man spørger: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Der er dem, der har udarbejdet imponerende slægtstavler langt tilbage til 1600-tallet – og nogen endnu længere tilbage. Det er nysgerrigheden, der driver os. Navne og årstal for fødsel og død er ikke spændende nok. Der skal mere kød på historien. Fuldt så spændende som slægtshistorie er bygningshistorie. Du bor i et hus, der er rammen for din hverdag og dit liv. Hvor gammelt er huset? Hvem byggede det? Hvem har tidligere boet her? Hvorfor ser det ud, som det gør? Hvordan udfoldede deres livs sig i disse stuer? 

Knud B. Christoffersen vil fortælle om Frederikssunds bygningshistorie og med eksempler illustrere, hvordan man kan griber opgaven an. Bygningshistorie fører meget andet spændende med sig: Byhistorie, byplanlægning, bygningsteknik, arkitektur, slægtshistorie, m.v.

Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund. Find vej her.

Husk at medbringe kaffe til pausen.

Pris: 30 kr. for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer.