Søndag den 7. maj 2017

Forårstur til Frederiksværk

Se billeder fra turen her

Forårsturen går til Frederiksværk.

Vi kører med bus fra Røgerupvej i Skibby kl. 9:00 og derefter til Servicegaden bag Fakta i Frederikssund.

Herefter går turen til Frederiksværk, hvor vi bliver guidet gennem byen og hører historien om husene og om industrien. Vi skal besøge Krudtværksmuseet, hvor vi også bliver guidet rundt. Det bliver en dag flydt af krudt og kanoner, men vi tør også næsten love, at bøgeskoven ved Frederiksværk er sprungget ud og anemonerne står som et hvidt tæppe i skovbunden.

Efter turen gennem Frederiksværk og den spændende historie, er det tid at få noget at spise, denne gang skal vi spise på Ølsted kro, de har lovet søndagssteg og en kop kaffe. Drikkevarer til maden er for egen regning.

Når vi så er mætte og forhåbentlig tilfredse, kører vi en tur til Vinderød Kirke. I denne smukke kirke med den fantastiske beliggenhed, befinder sig Classens sarkofag. Dette imponerende kunstværk er udført af Johannes Wiedewelt, efter tegninger af P.H. Classen, bror til Johann Friederich Classen.

Når vi er færdige og har set os trætte på den fine udsigt over Arresø, kører bussen os hjem til henholdsvis Frederikssund, hvor vi vil være ca. kl. 17 og til Skibby, hvor vi er en halv times tid senere.

Turen koster kr. 375,- pr, person. Der betales i bussen.

 

Tilmelding senest den 26. april til: