Se billeder fra turen her:

Efterårstur 2015

Nyord

Søndag den 20. september 2015

Mødested: Servicegaden i Frederikssund (bag Fakta) kl. 8:30 og fra "Det gamle Rådhus", Røgerupvej 4, Skibby kl. 9:00

Når vi kommer til Nyord, venter vores guide William Havemann os på parkeringspladsen udenfor byen, der må nemlig ikke køre biler i Nyord by. 

Nyord har ca. 70 husstande, hvoraf halvdelen er fritidshuse og der er ca. 50 faste beboere. I Nyord finder man kirke, forsamlingshus, kro, butik, bymuseum, havnekontor, et gammelt lodsudkik, en rasteplads i et restaureret markhus og et naturcenter. 

Nyordboerene, eller Noorboerne som de kalder sig, siger selv om byen: "Foruden alle andre kvaliteter, er byen smuk i kraft at det levende liv i landsbyen som fortsat er stærkt og vitalt". 

William Havemann viser os rundt i Nyord by et par timer. Derefter kører vi til Danmarks Samlermuseum i Lendemarke, navnet siger hvad der venter os.

Inden vi begiver os ind i museet for at se på samlinger, skal vi spise. Der er bestilt flæskesteg med hvad dertil hører og til dessert er der citronfromage.

Dagen koster kr. 375,- pr. person som betales i bussen. Det eneste man selv skal købe, er drikkevarer til maden.

Tilmelding senest den 6. september til en af nedenstående personer:

Vel mødt!

Udflugtsudvalgene i begge foreninger glæder sig til at se jer!