Søndag den 22. maj 2022

Forårstur til Ledreborg, Skjoldenæsholm og Bjernede

Så er det igen blevet udflugtstid for de historiske foreninger i Frederikssund og Skibby, forhåbentlig er der så meget styr på Corona at vi kan tage afsted.

Bussen kører fra Servicegaden bag Fakta kl. 9.00. Vi er i Skibby kl. 9:20 og kører derfra til Ledreborg Slot, hvor vi bliver vist rundt i det gamle slot.

Slottet blev bygget i midten af 1700 tallet af Lensgreve Johan Ludvig Holstein-Ledreborg, den daværende leder af Det Danske kancelli under Christian VI. 

Ledreborg har været familien Holstein-Ledreborgs domicil i mere end 250 år. Den nuværende ejer, Silvia Munro, er den fjerde af Lensgreve Knud Holstein-Ledreborgs syv døtre og dermed ottende generation på Ledreborg.

Herefter kører vi til Kudskehuset ved Skjoldenæsholm, her venter værtsparret med middagsmaden. Kudskehuset brugtes som varmestue for kuske, der kørte deres herskaber til Skjoldenæsholm Gods. Når herskaberne skulle køres hjem, blev der signaleret fra godset med flag om dagen og lygter om aftenen.

 

Derefter skal vi til Bjernede Kirke, den sidste rundkirke på Sjælland. Vi får historien om rundkirken, og derefter venter eftermiddagskaffen med hjemmebagt kringle på os på Chr. VI’s Overdrevskro. Kroen blev bygget i slutningen af 1600 tallet og var dengang fæste under Svenstrup Gods. Sit privilegium fik kroen i 1735 af Chr. VI.

Således har vi bevæget os i Chr. VI’s fodspor. Efter kaffen er det tilbage til nutiden og turen går mod Skibby og Frederikssund, hvor vi forventer at være ved 17.30 tiden.

På grund af stigende priser er prisen 425 kr. pr. person som betales i bussen eller på MobilePay 24201719.

Tilmelding senest den 15. maj til:

Anette Schønwandt på tlf. 24201719 eller anette.schoenwandt@gmail.com
Orla Hansen på tlf. 24647331 eller orla.hansen@post4.tele.dk
Inge Birthe Jensen på tlf. 28425211 eller ingebirthe@kabelmail.dk