De utugtige kvinder

Susan Johnsen

Onsdag den 15. maj 2024 kl. 19:30 i Elværket

Aftenens foredragsholder er museumsinspektør fra Museum Nordsjælland Susan Johnsen. 

Ugifte gravide kvinder blev pludselig i 1500-tallet stemplet som utugtige, og frugtbarhed blev med den reformerte kirkens indblanding gjort til den ultimative skam og ulykke, hvis ikke den var velsignet af kirken. Nu blev kvinder straffet for graviditet uden for ægteskab – de blev ”strøget på kagen”.

Kagstrygning var en straffeform, der bestod i, at den dømte blev bundet til en kag (en søjle, pæl eller lignende) og pisket. Denne straffeform blev anvendt i Danmark indtil 1866.

I årtusinder efter årtusinder var livets mirakel netop frugtbarheden – hos mennesker og i naturen – og ikke noget man turde regne for givet eller ringeagte.

Hvad var der på spil i 1500-tallet, som fik den kristne kirke til at gå forrest i kampen mod frugtsommelige kvinder udenfor ægteskab, og hvorfor gik man så hårdt til værks, at man endnu 400-500 år senere, langt ind i 1900-tallet, talte nedsættende om ”uægte børn”.

Dette emne vil museumsinspektør fra Museum Nordsjælland Susan Johnsen holde et spændende foredrag om.

Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund. Find vej her.

Husk at medbringe kaffe til pausen.

Pris: Gratis adgang for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer.