Modstandskampen i Frederikssund under besættelsen 1940-1945

Anne-Marie Jørgensen og Peter Thinghøj Christiansen

Onsdag den 18. oktober 2023 kl. 19:30 i Elværket

Denne gang har vi hele 2 foredragsholdere, nemlig akivleder ved Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver, cand.mag. Anne-Marie Jørgensen og lokalhistoriker og formand for Frederikssund Historiske Forening Peter Thinghøj Christiansen.

Den personlige historie fortæller Anne-Marie Jørgensen gennem sin mors og fars oplevelser, bl.a. ved hjælp af morens dagbog. Faren var aktiv i modstandsbevægelsen.

Peter Thinghøj Christiansen fortæller bla. om de sabotager der blev udført i byen; FIOMA, Skibsværftet, Kalvøpavillonen.  

Der fortælles også om likvideringen af Marianne Lund i januar 1945. Foredraget er med billeder fra arkiver og privat samling. 

Man hører ofte at der ikke skete noget i byen under besættelsen. Men når man som de to foredragsholdere har dykket ned i arkiver, personlige erindringer og samtaler med gamle borgere, ændrer det sig.

Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund. Find vej her.

Husk at medbringe kaffe til pausen.

Pris: Gratis adgang for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer.