Tyven og morderen Ole Kollerød

Asger Berg

Onsdag den 6. september 2023 kl. 19:30 i Elværket

Foredragsholderen er Asger Berg, født 1949, forfatter, cand.mag., og formand for Hillerød Lokalhistoriske Forening. I perioden 1979-1993 var han lektor ved Frederikssund Gymnasium og HF. 

Asger Berg holder foredrag om Ole Kollerød, en af sin samtids mest berygtede forbrydere. Han blev født i 1802 og blev døbt Ole Pedersen, men blev kendt som Ole Kollerød, da han kom fra Kollerød i Lynge sogn.  I 1837 begik han et indbrud, der imidlertid endte helt galt, da Ole Kollerød myrdede beboeren. Han blev dømt til døden og halshugget på Amager Fælled i 1840. I fængslet skrev han sin selvbiografi, der først blev trykt i 1978.

I foredraget vil Asger Berg fortælle om Ole Kollerøds brogede liv og fremdrage nogle af hans historier, suppleret med oplysninger fra samtidens politiarkiver. Ole Kollerøds tilknytning til Frederikssund og omegn vil få en særlig plads i foredraget, ligesom hans lille datters historie vil blive fortalt.

Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund. Find vej her.

Husk at medbringe kaffe til pausen.

Pris: Gratis adgang for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer.