På byvandring i Frederikssund i årene 1900 til ca. 1940

Peter Thinghøj Christiansen

Onsdag den 10. maj 2023 kl. 19:30 i Elværket

Aftenens foredragsholder er Peter Thinghøj Christiansen, lokalhistoriker og formand for Frederikssund Historiske Forening.

Foredraget vil blive rigt illustreret med mange postkort fra tiden, så det er ikke alene en fortælling om Frederikssund, men en rigtig virtuel byvandring som Peter Thinghøj Christiansen vil være turleder for.

En byvandring i Frederikssund skal starte ved vandet. Vandet og det at kunne bringe varer sikkert i land var grunden til at byen blev grundlagt. Købmændene startede byggeriet nær vandet, og gaden som blev længere gennem årene, blev til Havnegade. 

Da byen i 1809 blev købstad blev der på Torvet bygget Domhus med arrest. Byen bredte sig langs vandet. Og med nye gader som Lundevej blev bykernen tættere befolket. 

Den store vig blev afvandet, Kalvøen blev landfast, og nye store områder blev bebygget og byen fik togforbindelse med København. Store virksomheder trak folk og handel til byen. Roskildevej fik store ejendomme, og de mange alleer blev tilbygget.  

Den lille by ved vandet blev langsomt en storby.

Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund. Find vej her.

Husk at medbringe kaffe til pausen.

Pris: Gratis adgang for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer.