Jødeaktionen oktober 1943

Simon Kratholm Ankjærgaard

Onsdag den 5. oktober 2022 kl. 19.30 i Elværket

Få den dramatiske fortælling om den tyske aktion mod de danske jøder og jøderne i Danmark. 

Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 startede tyskernes aktion mod de danske jøder. Det blev starten på en nervepirrende måned, hvor der lykkedes for omkring 7.000 jøder at flygte til Sverige. Der var dog desværre knap 500 der ikke nåede væk i tide, som blev transporteret i kreaturvogne til koncentrationslejren Theresienstadt.

Det er en fortælling om et dramatisk politisk spil, nervepirrende flugtforsøg, hjælpsomme landsmænd og de frygtelige deportationer til Theresienstadt.

I foredraget kommer vi helt tæt på de flygtende og de deporterede – men også på dem, der trak i trådene hos besættelsesmagten i Danmark, i nazitoppen i Berlin, hos flugthjælperne langs kysterne og dybt inde i Det Mosaiske Trossamfund. 

Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund. Find vej her.

Husk at medbringe kaffe til pausen.

Pris: Gratis adgang for medlemmer, 50 kr. for ikke-medlemmer.